Filterposens potentiale

Filterposer, du kender dem måske som industrifilter eller posefiltre, er dem, som holder de uønskede partikler tilbage under drift og sikrer samtidig, at der ikke slipper skadelige stoffer ud i naturen.

Men en filterpose er ikke bare en filterpose, for ligesom at dine briller er tilpasset dine øjne, så skal filterposen også tilpasses dit filteranlæg og driftsforhold. På denne måde er du sikret, at filterposen er så filtreringseffektiv, energieffektiv og miljøvenlig som muligt. Filterposen har øvrige fordele:

  • Filterposen kan anvendes i enhver industri, netop fordi de bliver tilpasset dit filteranlæg og driftsforhold.

  • Filterposen kan fremstilles som kemisk resistent og benyttes i fødevareindustrien

Men filterposen kan ikke leve uden sin makker, filterkurven. Filterkurven har det formål at holde posen åben, lette rensningen og forebygge skader på filterposen. For at du sikrer, at filterposen får det bedste og længste liv muligt, så skal filterkurven tilpasses både i diameter og antal tråde i kurven, så de i sidste ende er det perfekte match.

Gode råd

  • Skift filterposerne og filterkurvene på samme tid og mindsk nedlukningstiden i produktionen.

  • Hvis filterposerne har skiftet farve, når de eftertjekkes, så skal de skiftes.

  • Filterposerne kan rengøres ved hjælp af trykluft, men dette må ikke gøres for ofte, da det kan ødelægge strukturen og funktionen af filteret. Det må dertil heller ikke blive gjort for sjældent, for så ophober støvet sig, og driftsanlægget kan komme i problemer.

  • Jo mere støv, der er i produktionen, jo hurtigere bliver filteret fyldt – tjek derfor oftere end de 3 måneders anbefaling.

  • Filterposen må ikke rengøres med hverken vand eller støvsuger, da dette kan ødelægge filterposens opbygning og dermed effektiviteten.

En god tommelfingerregel er altid at tilføje et effektivt og professionelt filter til dine maskiner, således at man bevarer maskinernes optimale drift i længere tid, og i samme ombæring forlænger maskinernes levetid. Dette er også tilfældet med filterposen, som i den grad bidrager positivt med antallet af maskinernes levedage, og i længden giver det en økonomisk besparelse for din virksomhed i forbindelse med service og vedligeholdelse.

Den rigtige leverandør

Som du nok har luret, er det ikke helt lige til at skulle producere filterposer med matchende filterkurve. Det kræver tid i form af sparring med en leverandør, og produktionen skal lukkes ned for en periode, når de nye produkter skal byttes ud. Derfor er det en stor anbefaling herfra, at man får kontaktet en virksomhed, som har kernekompetencer inden for filtration og ventilation. Så er du sikret den bedst mulige løsning for din virksomhed, og i fremtiden vil udskiftningen være ren og skær rutine.