Gode råd til boliglån
Hvis du står og skal ud at købe bolig for første gang, så er det nok en helt ny verden, der har åbnet sig for dig. Du skal have styr på mange ting, og du skal til at finde den rigtige bank og det rigtige lån for at finde ud af, hvad du egentlig har at købe hus for. Herunder hjælper vi dig på vej til at finde det rette boliglån, så du kan holde fokus på at finde drømmeboligen.
Regn på hvad du kan købe bolig for
En af de vigtigste komponenter i et boliglån er selvfølgelig, hvad din nye bolig maksimalt må koste, og det kan du faktisk relativt nemt regne ud takket være 80/15/5-reglen. Har du ikke hørt om den, så frygt ikke for det er ganske simpelt.
Ifølge loven skal man nemlig selv kunne finansiere 5% af dit boligkøb, så hvis du f.eks. har kig på din drømmebolig til 2 millioner, så skal du altså have 100.000 på din konto til udbetalingen.
Tallet 80 kommer derimod fra realkreditinstitutter, som du kan låne 80% af til dit boligkøb. Her har du muligheden for at vælge, om realkreditlånet skal være fastforrentet eller variabelt, og det afhænger meget af din risikovillighed.
Vælger du et fastforrentet, så slipper du for rentestigninger, men du misser til gengæld også muligheden for en gevinst, såfremt renten skulle falde.
De sidste 15% af boliglånet skal du låne hos banken.
Kig på ÅOP
Når det kommer til boliglånet hos din bank, så er det vigtigt at kigge på de årlige omkostninger i procent (kaldet ÅOP).
Mange kigger på renten af deres boliglån, og selvom den også er vigtig, så er ÅOP endnu bedre at kigge på.
Grunden til dette er, at ÅOP viser de samlede udgifter, du har ved lånet og ikke kun renten. ÅOP medregner nemlig også oprettelsesomkostninger og løbende omkostninger, så du får et mere fyldestgørende billede på, hvor godt dit lån er, og snakker du med flere banker, så er ÅOP det bedste at sammenligne med.