Gode tips til at holde den aktiv livsstil ved lige
Det er vigtigt at bevæge sig og være aktiv i hverdagen, men det er sjældent lige så let, som det lyder. Dagligdagen byder nemlig på mange andre ting, som også skal nås, og det kan være svært at holde sig motiveret. Heldigvis er der ting, som du kan gøre, som kan hjælpe dig.
Skab en rutine
Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at involvere aktivitet i din daglige rutine, så det ender med at blive en vane. Måske løber du en tur inden arbejde, måske træner du ingen sengetid, måske kører du direkte fra arbejdspladsen til fitnesscenteret. Uanset hvad, er det vigtigt at gøre det fast, så kroppen og hjernen vænner sig til det. Man siger, at det tager 21 dage at danne en vane, så det kræver bare, at du har en masse viljestyrke de 21 dage, så det til sidst føles helt naturligt at gøre.
Find motivation
Det er de første dage, hvor den daglige aktivitet endnu ikke er en vane, at det er sværest at holde sig motiveret. Det er nemlig ikke i vores instinkter at være aktive uden et formål såsom at finde mad, kæmpe eller flygte; kroppen er lavet til at være doven, så vi kan spare på energien. Dog lever vi ikke i stenalderen længere, og vi er nødt til at ”tvinge” vores krop til at være aktiv. Derfor er du nødt til at finde motivation selv, såsom at tænke på, hvorfor du træner, fordelene ved at træne, samt huske de gode hormoner, der bliver udløst i hjernen, såsom endorfiner, der får os til at føle os glade.
Gør træningen underholdende
Det kan også være en stor hjælp at gøre træningen underholdende. Man kan træne på mange forskellige måder, så det gælder om at finde en måde, som virker for dig. For nogle er træning i fitness det rigtige svar; her kan man slå hjernen fra og slappe af, mens man udfører velkendte øvelser igen og igen. Andre foretrækker løbe- eller cykelture i det fri, hvor man kan nyde den friske luft. Det kan også være en stor hjælp at bruge trådløse høretelefoner under træningen, så du kan lytte til god musik og podcasts imens.
For nogen er det bedst med en sport, hvor der er et tydeligt mål, og for andre er det mere kreative ting såsom dans, der giver bedst mening. Uanset hvad, vil det helt klart hjælpe, hvis du faktisk nyder den aktivitet, du udfører.
Pas på dig selv
Når du dyrker motion, styrker du din krop, dit mentale helbred og hele din generelle velvære. Det er ikke nemt at forblive motiveret, men når det først er en del af din daglige rutine, bliver det meget nemmere. Husk på at det er noget, der vigtigt for dig selv.