Gode tips til en lækker madpakke

Er det dig, som står for at pakke børnenes madpakker, eller skal du selv have en med på arbejde eller studie? Her får du 3 gode tips til en spændende og lækker madpakke, du næsten ikke kan vente med at lukke op.

Variér indholdet

Det er ikke altid lige spændende at få det samme dag ud og dag ind. Derfor kan du med fordel vælge forskellige ting at pakke ned i din madkasse, så du får en sund og varieret kost. Måske kunne du lave en liste over de ting, du godt kunne tænke dig til frokost. Er det gode råvarer og vitamin a, du gerne vil have mere af? Skriv ingredienserne ned på din indkøbsliste. Og måske har dine børn også nogle præferencer til madpakken.

Du kan supplere rugbrødsmaden eller resterne fra aftensmaden med æg, gulerodsstave og melonstykker. Så har du lidt, når du eller børnene bliver snacksulten i løbet af dagen, og disse madvarer kan fx dække jer godt ind med a vitamin også. Du kan læse mere om a vitamin her.

Børnenes madpakke kan du gøre inspirerende og hyggelig ved at udforme maden i forskellige figurer eller lignende.

Opbevar den et køligt sted

En lunken rugbrødsmad med leverpostej og en halvslatten agurk ovenpå er ikke altid sagen, når det er blevet tid til frokostpause. Derfor er det en god idé at opbevare din mad et køligt sted, så den holder sig bedre og er mere frisk, når du endelig skal til at sætte tænderne i den.

Vælg en god madkasse

Man kan sagtens nøjes med at pakke madpakken ind i stanniol. Men der er også mange smarte madkasser, som fx har ruminddeling. Dette kan være en smart måde at opdele de forskellige madvarer og snacks. På den måde er der en overskuelighed, når du skal til at vælge, hvad du først vil smage på.

Velbekomme!