Hvad kan indlægssåler hjælpe med?

Der er uendelig mange former for indlægssåler, som benyttes af folk i alle aldre. Det findes indlægssåler, der sikrer en bedre komfort og blødhed til foden eller ordinerede indlægssåler, der yder støtte under eller på siden af foden. Indlægssåler kan hjælpe med til at få en korrekt fodafvikling.

Primært hjælper de med til at undgå trætte og ømme fødder, og er derfor naturligt nok et vigtigt redskab for dem, som må stå, gå eller løbe på deres fødder dagligt. Det er yderst vigtigt, at de indlægssåler, som du enten får fremstillet individuelt eller som er en standardsål, er støttende, korrigerende og aflastende for dine fødder. Der skal være plads til indlæggene i dit fodtøj, så du ikke unødigt får klemt tæer og foden.

Hvorfor anbefaler eksperter kunstige indlæg?

Når man døjer med ubehag og måske ligefrem smerter i sine fødder og opad i kroppen, skyldes det ofte en forkert fodafvikling. Det betyder kort sagt, at man ikke støtter optimalt på sin fod og dermed belaster ikke blot muskler og sener i fødderne men også opad i kroppen. Mange vil derfor kunne få et godt udbytte af at benytte et fodindlæg, men bemærk, at det er forskelligt, hvilken type indlæg, der egner sig bedst til den enkelte. Når fodstillingen korrigeres, vil fødderne få en naturlig gangafvikling. Det betyder, at du mindsker overbelastningen af ledbånd, sener og muskler i dine fødder.

I nogle tilfælde vil et standardindlæg afhjælpe de fleste og værste gener, og i andre tilfælde er det nødvendigt at få et individuelt fodindlæg. Uanset hvilken man vælger, så undersøg igennem eksperternes hjemmeside eller hos en statsaut. fodterapeut, fodplejer eller f.eks. hos fysioterapeut, hvad de kan anbefale dig.

Bevægelsesfrihed er alfa og omega – også for fødderne

Man bør være opmærksom på, at en indlægssål kan være med til unødigt at ”låse” muskler og sener fast under foden og det er ikke optimalt i længden.  Ligesom det er tilfældet med muskler og sener i resten af kroppen, så har foden også brug for bevægelse, så den kan holde sine mange muskler og sener stærke.