Leg med ord – en sjov leg til børn
Som forælder eller som folkeskolelærer, må man lægge hovedet i blød ganske ofte for at vride kreative og sjove OG lærerige lege ud af hjernen. Det er ingen skam at hente inspiration på nettet, og i denne artikel får du en idé til en simpel og lærerig leg med ord, som dit barn eller dine elever kan laminere og hænge op bagefter!
Et A4-papir og en lamineringsmaskine
Det behøver ikke at kræve de store midler at være kreativ med ord. Hos DAARBAK kan du se vores store udvalg af lamineringsmaskiner, så legen kan hænges op bagefter. Men en lamineringsmaskine er slet ikke nødvendigt for at udføre legen, blot en sjov måde at gemme barnets kreative kreationer på.
Til selve legen skal barnet blot have et A4-papir og en blyant/farveblyant, de kan skrive med. Skal legen laves for en klasse, kan børnene deles ind i hold. Hver gruppe får et overemne eller en sætning, som de skal skrive ned på deres stykke papir. Et ord kunne være: ”Jeg elsker jul”, hvis det er op til juletid.
Sætningen skal dog ikke stå horisontalt men i stedet skrives ned ad – altså vertikalt ude i venstre side af papiret.
Ordassociationer
Nu skal børnene lære om associationer! Det handler nemlig om, at barnet skal finde et ord, der holder sig inden for emnet ”jul”, og så skal der skrives et ord eller sætning for hvert bogstav nedad. Det første ord skal begynde med samme forbogstav, som bogstavet ud fra det.
Fx:
J – julekugle
E – engle
G – grannåle
Sådan skal børnene blot fortsætte, indtil sætningen er fuldendt. Du kan sætte dem til at tegne rundt om ordene bagefter, så papiret bliver en flot udsmykning, der passer perfekt til jul eller en anden højtid. Børnene kan også gøre det med et familiemedlemsnavn, som de helt sikkert vil elske at modtage og hænge op bagefter!