Opnå bedre søvn og sundhed med bluelight briller

Du har muligvis bemærket, at bluelight briller er blevet enormt populære i løbet af de seneste år. Brillerne er en relativt ny opfindelse, som er blevet udviklet, fordi menneskers skærmforbrug i høj grad er blevet større og større gennem de seneste mange år. I dag udsættes vores øjne altså for væsentligt mere blåt lys gennem ugen, end det nogensinde før har været tilfældet, hvilket er et problem, fordi det er usundt at kigge for meget på skærme og udsætte sine øjne for uhensigtsmæssige mængder af blåt lys. Bluelight briller blokerer for en stor andel af det blå lys, som blandt andet computer-, TV-, smartphone- og tabletskærme udsender. Dette lys kan være skadeligt for øjnene, og det kan forstyrre ens søvnrytme, hvilket er et stort sundhedsproblem. Til at starte med var brillerne rimeligt dyre. I dag er der dog så mange verden over, der bruger dem, og så mange producenter af bluelight briller, at prisen er blevet super overkommelig. Selvom brillerne er blevet så enormt populære, at de fleste nok kender til konceptet, er der mange, der er i tvivl om blandt andet, hvordan de virker, om blåt lys overhovedet er skadeligt og lignende. I denne artikel vil der være svar på nogle af de spørgsmål, man kunne have om bluelight briller.

Hvad er blåt lys, som bluelight briller blokerer?

Bluelight briller blokerer for blåt lys, som de skærme, vi ser på gennem dagen, udsender i høj grad. Dette lys er egentlig naturligt og noget, som alle møder hver evig eneste dag. Det kan dog have nogle usunde følger, hvis man ser for meget blåt lys i løbet af en dag. I dag har mange jobs, hvor de ser på skærme hele dagen, og der er desuden mange, som fortsætter skærmkiggeriet, når de kommer hjem fra en dag på kontoret. Blåt lys signalerer til kroppen, at den skal holde sig vågen, hvorfor ens søvnrytme forstyrres, når man kigger for meget på skærme særligt inden, man skal sove.

Bluelight briller – hvad sker der i kroppen, når man kigger på skærme?

Det blå lys, som bluelight briller blokerer for, signalerer til kroppen, at det ikke behøver at igangsætte produktionen af melatonin, som er det stof, der gør os søvnige. Når vi ikke ser på skærme, bemærker kroppen, at der bliver mørkt udenfor, hvorfor den igangsætter produktionen af melatonin, så vi kan falde i søvn. Ser man til gengæld på skærme sent ud på aftenen, så tror kroppen, at det blå lys er naturligt, hvorfor man får svært ved at falde i søvn. Dette kan selvsagt forstyrre ens døgnrytme.