Renault Clio – 5. generations klasse
Der er rigelige med grunde til at hylde Renault for deres mest solgte bil, Clio. Ikke nok med at bilen er den mest succesfulde model, som Renault nogensinde har sat på markedet, selve navnet Clio kan oversættes til “at fejre” på græsk.
Siden den første Clio blev sat på markedet i 1990 er der lavet hele fem generationer af den populære bil. Seneste generation stammer fra 2019, hvor Renault’en blev opdateret med alle de seneste nye specifikationer, som er krævet i nyere biler i dag. Bilen kommer i flere forskellige størrelser. De første versioner bød på en tre-dørs hatchback, mens fem-dørs versionen også har været i salg siden 1990. Renault Clio er selvfølgelig også med på hybrid-bølgen, hvor den nye Clio E-Tech byder på en enestående køreglæde og større brændstofeffektivitet i den selvopladende hybrid-teknologi.
Europas bedste bil
Renault Clio har konstant befundet sig i toppen af de bedst sælgende biler i Europa siden den blev lanceret. Det kan også aflæses i afstemningerne om årets bil i Europa. Hele to gange (hvilket er rekord), er Clio’en blevet stemt ind som årets bil. Det skete første gang i 1991, men den senest vandt afstemningen i 2006. Bilen bliver naturligvis også solgt i andre verdensdele, hvor den f.eks. i Japan bliver kaldt Renault Lutecia pga. navnerettigheder.
Den populære bil har rundet 13 millioner i salg, hvilket uomtvisteligt har været med til at redde Renualt-firmaet, som var inde i en skrantende periode i firserne, hvor kvaliteten af bilerne mødte kritik. Det blev der lavet om på med Renault Clio’en som gav grobund for flere solide biler fra det franske firma, som har stolte traditioner i bilbranchen strækkende helt tilbage til 1898.
En bil i mange varianter
Hvis du ikke allerede nu er blevet overbevist om, at en Renault Clio vil være et fremragende valg, så er det værd at nævne, at grundet dens popularitet, så kan du få Clio’en i mange forskellige varianter, så den passer til dine behov. En Renault Clio Life kan fås fra 149.990 kr. med alt det nødvendige standardudstyr som fartpilot, nødbremsesystem, DAB-radio og aircondition. Vil du have lidt mere luksus, så kan du opgradere til enten Clio Zen, Clio Intens eller Clio R.S. Line, hvor du får ekstra tonede sideruder og bagklap, parkeringssensor, bakkamera, trådløs mobilopladning, 17″ aluminiumsfælge, Easy Link Multimediesystem og meget mere. Alt sammen til en pris på 199.990 kr. Du kan naturligvis også afbetale bilen via lån, mens der også er mulighed for at lease flere af varianterne.