Sådan finder du den rigtige kompressor til din garage
Er cykeldækket stadig fladt derhjemme, så cyklen bare står ubrugt i garagen? Er dine børn ved at være trætte af at sparke den samme flade bold rundt i haven? Så kan du spare dig selv en del af besværet ved at investere i en kompressor.
Vælg ud fra funktion
Der findes forskellige typer af kompressorer, og når du skal vælge imellem dem, skal du undersøge hvilke funktioner, du får mest behov for i dit hjem. Du kan lede efter en kompressor på nettet, hvor du også kan læse flere detaljer om, hvad de enkelte modeller er gode til. Start med at vælge imellem en stempelkompressor eller en skruekompressor. De komprimerer luften forskelligt, og hvis du blot skal bruge kompressoren til mindre opgaver i hjemmet, så vil stempelkompressoren nok være den billigste løsning for dig.
Vil du investere i en kompressor, som kan holde til en del mere og ikke har brug for lige så mange pauser til at køle ned igen, så bør du nok kigge på en skruekompressor. Den kan køre i meget længere tid og producerer også mere og renere luft. Så spørgsmålet er, hvor meget du ved, at du kommer til at bruge den, så du kan vælge en kompressor, der lever op til det. Tag også gerne højde for, om du ønsker en kompressor med en lydsvag indstilling, så du kan skrue ned for larmen.
Forskellig drivkraft
En kompressor kan drives af flere forskellige ting. Der er den klassiske benzindrevne kompressor, som både har en kraftig motor og er mobil at have med at gøre. En mere miljøvenlig løsning ville dog være en batterikompressor – dog har batteriet ikke lige så meget kraft som benzinmotoren. En mellemløsning kunne være den elektriske kompressor, som både er kraftig, giver ren luft og er mere skånsom for miljøet end den benzindrevne.