Sko til enhver lejlighed
Mange associerer måske automatisk Nike med løbesko, men der er meget mere i det end det. Der findes utallige forskellige modeller af deres sko, og de findes til alle køn og aldersgrupper, lige fra de helt små til ældre. Fælles er, at der er arbejdet for at lave sko, der er både designrigtige og som støtter foden godt. Det er vigtigt med godt fodtøj. Vores fødder og ben er det, der hver eneste dag transporterer os rundt, og det nytter ikke noget, at man går i sko, der måske nok ser pæne ud, men som i virkeligheden på ingen måde støtter kroppen.
Dårligt tilpassede sko kan være skyld i dårlig holdning og ondt i blandt andet knæene, og det er noget, man gerne skal sørge for at undgå, så man ikke løber ind i problemer og skader senere hen. Sko skal gås til, så nogle gange kan man måske føle, at en sko, der er et par måneder gammel, sidder bedre end en helt ny, og der er måske i virkeligheden også noget om det.
Løbesko, fritidssko, fodboldstøvler
Nike har et bredt spektrum af målgrupper. Mange af skoene er beregnet til sport. Det gælder alt fra fodboldstøvler til pigsko til atletikudøveren eller løbesko til triatleten, men det kan også sagtens bare være sneakers til dagligdags brug, som både kan bruges med en frisk kjole eller til et par joggingbukser. Der er ingen regler for, hvornår man skal have bestemte typer af tøj eller sko på, så det handler om at finde noget, man kan lide.
Hvis der er tale om løbesko bør man få foretaget en løbestilsanalyse, så man er helt sikker på, at man kommer hjem med et par sko, der sidder rigtigt, og som yder optimal støtte, når man skal ud at løbe landevejene tynde. Det er en stor del af at undgå skader at løbe i gode sko.