Tips til dig der gerne vil starte egen virksomhed

Har du en iværksætterdrøm i maven? Når det gælder om at starte din egen virksomhed, er der mange uvisheder, men det er på samme tid også en meget spændende rejse, som kan give dig mange lærerige oplevelser.

Du finder her en række tips, som kan hjælpe dig med at komme i gang med din virksomhed. Læs videre for at lære mere!

Byg videre på din forretningsidé

En idé behøver ikke bare være en idé. For at du kan komme i gang med din egen virksomhed, er du nødt til at have et konkret overblik over, hvad din virksomhed kommer til at tilbyde, og hvordan det skal foregå.

Her er det relevant at lave en markedsanalyse, så du ved, hvad der er efterspørgsmål på, og hvordan din idé passer ind i det. Der kan du potentielt finde en niche, som du kan bruge.

Overvej hvor man skal kunne finde din virksomhed

Vil du gerne starte ud på hjemmekontoret, eller vil du gerne have fysiske lokaler til din nye virksomhed? Du bør overveje, hvor din virksomhed skal være, og hvad dit budget til det er.

Dertil er det også smart at tænke over, om du vil have en hjemmeside med en webshop, så din virksomhed kan findes på Google, når folk bruger søgemaskinen. Dette kan kræve en hel del arbejde, så her kan du overveje at søge hjælp og finde en virksomhed eller en freelancer til at hjælpe dig med at sætte det hele op.

Registrér din virksomhed

Dette trin er vigtigt, fordi det lader dig for alvor komme i gang med din iværksætterdrøm. Du har blandt andet brug for et CVR-nummer, men du skal også have en NemKonto, MitID og Digital Post, så du kan kommunikere med det offentlige.

Derudover skal du også registrere dig i forhold til SKAT, så din virksomhed følger loven. Der er forskellige regler for forskellige typer virksomheder, og du kan finde ud af mere om det inde på virksomhedsguiden.dk.

Sørg for god kundekontakt

Så langt så godt. Når din virksomhed bliver klar til at lave salg, er det væsentligt, at kommunikationen mellem dig og dine kunder er god. På den måde kan du hjælpe dine kunder, hvis de har spørgsmål, har brug for hjælp eller har feedback til dine produkter eller services, så du kan tilbyde dem den bedste service.

Et godt redskab til dette er telefoni til erhverv, fordi det giver dine kunder mulighed for let at kontakte dig, så du kan sikre, at de er tilfredse og har lyst til at handle hos dig igen.