TRX – en alternativ måde at træne på
Ønsker du at komme i form og øge i muskelmasse? Leder du efter en ny træningsmetode, som kan styrke dig hurtigt, og som du måske kan bruge derhjemme? Så bør du tage et kig på, hvad TRX kan tilbyde.
TRX er træning med en slynge. Den originale slynge blev udviklet af en elitesoldat fra de amerikanske Navy Seals. Ønsket var at træne til en kommende mission under et længere ophold på et af den amerikanske flådes skibe. Et bælte blev sat sammen med nogle remme til en faldskærm, og herefter kunne træningen med egen kropsvægt begynde. TRX er altså simpel og effektiv træning, man kan have med sig overalt. TRX har udviklet et bredt udvalg af slyngetrænere til at klare mange forskellige træningsformål. Der er versioner, der egner sig bedst til hjemmetræning, og nogle som er oplagt til professionelt brug, eksempelvis fysioterapeuter og i træningscentre.TRX-produkter er skabt til at flytte rundt på og generelt have med på farten. Der findes også særligt rejsevenlige udgaver samt ekstra udstyr til eksempelvis at kunne bruge ved træning i det fri.
Hvis dette lyder som noget for dig, så finder du her et stort udvalg af træningsudstyr til TRX.
Skab dit eget hjemmefitness med TRX
Vælger du at prøve med TRX træningsudstyr, så har du mulighed for at træne alt lige fra styrke og smidighed til balance og stabilitet derhjemme. Med TRX udstyr kan du nemlig udføre et hav af forskellige øvelser. Det unikke ved denne træningsform er, at du helt selv kan tilpasse sværhedsgraden på de forskellige øvelser, så de passer til netop din styrke og fysik. Dette betyder naturligvis også, at alle kan være med til denne træningsform. Mange elsker denne form for træning netop fordi, at den kan udføres derhjemme. Det er altså helt ideelt for alle, der enten ikke har tid eller lyst til at gå i fitnesscenter. Derudover tilbyder TRX stor fleksibilitet omkring den individuelle træning, hvilket du ikke ville opleve på et hold i fitnesscentret. Du kan altså med stor fordel forsøge dig med denne træningsform og se hurtige resultater.